januar 12, 2024

Introduktion til opholdsregler

Hvilken bolig må man eje i Danmark? Under hvilke omstændigheder? Hvor længe må man opholde sig i Danmark? Hvad sker der skattemæssigt, hvis den ene ægtefælle flytter hjem? Må man arbejde i Danmark?
Featured image for “Introduktion til opholdsregler”
januar 12, 2024

Introduktion til opholdsregler


Hvilken bolig må man eje i Danmark? Under hvilke omstændigheder? Hvor længe må man opholde sig i Danmark? Hvad sker der skattemæssigt, hvis den ene ægtefælle flytter hjem? Må man arbejde i Danmark?

Featured image for "Introduktion til opholdsregler"

Lovgrundlaget er komplekst

Der er mange spørgsmål, der melder sig i relation til at være eller blive udlandsdansker. Og loven er et sammensurium af principper, som gør det til en kompliceret sag. Der er ét regelsæt for, hvad man må have til rådighed af bolig i Danmark, når man flytter ud - men et andet regelsæt, hvis man allerede er flyttet ud og er blevet begrænset skattepligtig. Dette snyder selvsagt mange.

Der er flere situationer, som man bør være opmærksom på. Når man bor i Danmark, er man fuldt selvsagt skattepligtig til Danmark. Men ens skattepligtige status til Danmark efter fraflytningen afhænger af, om man har en helårsbolig til rådighed her i landet, når man flytter - og i visse tilfælde også om man har sommerhus til rådighed i Danmark.

For at forstå de specifikke regler og undgå ubehagelige overraskelser, er det essentielt at kende til både de danske og internationale regler for ophold og beskatning, fx ophold i Danmark og skattepligt, dobbeltbeskatning og internationale skatteaftaler, samt ægtefællens flytning og ledelse af dansk selskab.

Planlægning og løbende opfølgning

Planlægning og opfølgning er afgørende for at sikre, at man får det optimale ud af sin opholds- og skatteplanlægning. Dette kan indebære at gennemgå ens ejendomsportefølje, pensionsordninger, og internationale investeringer med en rådgiver, der har ekspertise i både danske og internationale forhold. En velstruktureret plan kan ikke alene spare dig for uforudsete skatteudgifter, men også sikre, at du overholder alle relevante love og regler.

Reglerne / praksis ændrer sig ofte, og det er derfor vigtigt at holde sig opdateret eller have en fast rådgiver, som kan sikre, at ens situation vurderes løbende. Jo flere værdier man besidder, jo mere komplekst økonomiske og juridiske forhold man har, des mere er skræddersyet rådgivning påkrævet.